Behandlinger
Powder Brows
Denne metoder bliver kaldt ‘powder brows’ da målet er at opnå lige så let et resultat som ved påførelse af en naturlig makeup.
Det kræver to obligatoriske sessioner for at få bygget et bryn op med et naturligt resultat og du ikke går fra klinikken med en overvældende følelse.
Anden session giver jeg den lidt mere gas da du har prøvet processen før og føler dig mere tryg.
Opmålingen laver vi i samarbejde. Dvs jeg går ikke igang før vi har fundet frem til en form vi begge mener er korrekt. Der er ikke et ansigt der er ens og derfor tilpasser jeg hver eneste kundes opmåling efter knoglestruktur.
Det samme gælder farvevalget, dog vil jeg understrege at det er vigtigt at resultatet bliver naturligt. Du kan altid pifte det op hvis du skal ud og spise eller til fest.
Behandlingen bliver udført med maskine og du vil, før og under behandlingen, få påført bedøvelse, så du intet mærker.
Efter behandlingen kigger vi sammen i spejlet og godkender resultatet.
Du vil få aftercare og information udleveret af mig, ekstra aftercare kan købes i klinikken.
Jeg er altid til rådighed hvis du har spørgsmål eller bliver usikker under helingsforløbet.